RING OP KLIK HER

Albue og underarm

Fakta

  • Albuesmerter kan skyldes fald og knoglebrud. De fleste tilfælde skyldes dog overbelastninger i muskelsenevævet omkring albueleddet 
  • Tennis- eller golfalbue er relateret til smertetilstande på henholdvis ydersiden og indersiden af albueleddet 
  • Musearm giver også gener omkring albuen. Irritation i slimsækken over albuespidsen ses sjældnere 
  • Nervepåvirkning i albueregionen forekommer også

Hvad er albuesmerter?

  • Albuesmerter er smerter i eller i området omkring albuen. De skyldes oftest skader eller overbelastninger. Særlig hyppigt forekommer smerter på ydersiden af albuen - såkaldt epikondylit eller tennisalbue 
  • For at lægen kan stille en korrekt diagnose, er det vigtigt at få afklaret, præcist hvorfra smerten kommer. I en del tilfælde skyldes albuesmerter såkaldte "udstrålende smerter" fra lidelser i skulder, nakke, eller håndled  

Forekomst

  • De allerfleste albuelidelser går over af sig selv. De fleste personer med albuesmerter opsøger ikke læge 
  • En praktiserende læge kan forvente at møde ca. 10-15 personer med tennisalbue årligt. Tilstanden forekommer hos 1-3 % af befolkningen 
  • Belastningsskader i albuen er hyppige - både i forbindelse med arbejde og sport. Generne har en tendens til at blive kroniske

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Tennisalbue (lateral epikondylit)
    • Er den hyppigste årsag til albuesmerter. Der er en betændelse i senefæstet på  ydersiden af albuen. Betændelsen skyldes akut eller langvarig overbelastning 
    • Tilstanden giver moderate smerter som forværres ved brug af hånden, og når man skal løfte ting med strakt arm, f.eks. en kande. Der er ømhed, når man trykker mod knoglen på ydersiden af albuen
  • Golfalbue (medial epikondylit)
    • Er mindre hyppig end tennisalbue. Der er en betændelse i senefæstet på  indersiden af albuen. Betændelsen skyldes overbelastning 
    • Tilstanden giver moderate smerter på indersiden af albuen. Smerterne forværres, når man bruger hånden
  • Betændelse i slimsækken på bagsiden af albuen (olecranon bursit)
    • Er en hyppig tilstand. Den skyldes som regel en skade, langvarigt tryk eller irritation mod bagsiden af albuen 
    • Giver lokal hævelse og er ofte smertefri. Men betændelsen kan blive mere aggressiv og give rødme og smerter. Smerterne forværres dog ikke ved bevægelser i leddet
  • Musearm
    • Begrebet musearm inkluderer alle de symptomer, der kan opstå i forbindelse med gentagne anstrengelser af muskler, ledbånd, sener og nerver i armen som følge af brug af PC-mus 
    • Musearm er en tilstand, som omfatter mange forskellige tilstande i skulderen, armen, håndleddet og hånden. Det betyder, at både symptomer og diagnoser kan variere. Musealbue kan vise sig som tennis- eller golfalbue. 

Sjældnere årsager

En lang række sjældnere tilstande kan være årsag til albuesmerter. Her er nogle af dem:

  • Betændelse i fæstet for bøjesenen på forsiden af albuen (bicepstendinit) 
    • Tilstanden skyldes overbelastning i form af aktiviteter, som indebærer gentagne bøjninger i albuen og udadrotation af hånden (håndfladen op) 
    • Giver forreste albuesmerter og svækket kraft ved bøjning i albuen
  • Betændelse i fæstet til strækkesenerne på bagsiden af albuen (tricepstendinose) 
    • Skyldes gentagne bevægelser hvor albuen udstrækkes 
    • Giver bageste albuesmerter som forværres ved kraftig udstrækning i albuen 
  • Bruskforandringer inde i leddet 
  • Spolebenet trækkes ud af ledkapslen ("pulled elbow")
    • Kan opstå hos børn når en voksen trækker et barn kraftigt i armen 
  • Nerveskader 
    • Radialisnerven - giver udstrålende smerter på oversiden/ydersiden af underarmen og i albuen 
    • Ulnarisnerven - "elektrisk stød", udstrålende smerter langs indersiden af underarmen og ud i fingrene på lillefingersiden 
    • Medianusnerven - udstrålende smerter på undersiden af armen og ud i hånden
  • Leddegigt
    • Kronisk ledbetændelse særligt i fingre og tæer, nogen gange også i albuen

jeg har smerter i:


Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00
Facebook

Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00

Kiropraktorvagten:
Ved akut behov for kiropraktorhjælp i weekenden og helligdage henvises til kiropraktor vagten på telefon 33 33 00 50 mellem kl. 08.00 og 16.00.

Om Kiropraktorerne

Toftegårds Alle 7, 1.th, 2500 Valby
Telefon: 36440133
Fax: 36440121
E-mail: info@kir.dk

Klinikken er beliggende tæt ved Valby Station, så der er nem adgang via s-tog eller bus. Hvis du ankommer med bil, kan der parkeres foran klinikken eller i gården bag klinikken med indgang fra Valby Langgade. Der er elevator i ejendommen og handicap venlige forhold.