RING OP KLIK HER

Bækken og hofte

Bruskskader i hofteleddet

Fakta

  • Skader kan opstå i ledbrusken i hofteleddet 
  • Bruskskaderne gør ledoverfladen ujævn. Små bruskstykker kan komme i klemme og udløse skærende smerter, når man bøjer og roterer indad i hofteleddet 
  • Diagnosen bekræftes ved MR-skanning 
  • Operation ved kikkertundersøgelse (artroskopi) kan være nødvendig

Bruskskader kan opstå i hofteleddet, især hos idrætsudøvere og andre som dyrker høj fysisk aktivitet. Skaderne medfører, at små bruskflige kommer i klemme inde i hofteleddet. Det kan udløse skærende smerter og nogle gange aflåsning i hofteleddet.

Hvad er bruskskader i hofteleddet?

Forandringer eller skader på brusken i hofteleddet bevirker, at bruskstykker kan komme i klemme i forbindelse med, at man bøjer og roterer i hoften. Denne type skade er en almindelig årsag til hoftesmerter. På fagsproget bruges ofte betegnelsen hofte "impingement". Det er en betegnelse som fortæller, at noget kommer i klemme inde i hofteleddet.

Hofteleddet er et kugleled. Det består af ledkugle (lårbenshovedet) og ledskål (acetabulum). Ledfladerne på lårbenshovedet og ledskålen er beklædt med ledbrusk. Hofteleddet har en betydelig bevægelighed i alle plan. Hofteleddet stabiliseres af ledkapslen, de omgivende muskler, bruskskålen som beklæder den benede ledskål og en bruskkant (labrum) som forlænger bruskskålen. Labrum gør dermed ledskålen dybere, fordeler belastningen over et større areal og beskytter leddet.

Hvor hyppig er bruskskader i hoften?

Bruskskade i hofteleddet er en tilstand som rammer yngre mennesker, måske særligt idrætsudøvere. Udviklingen af bruskskade i hofteleddet kan opstå i ungdommen eller i tidlig voksenalder. 

Hvorfor får man bruskskade i hofteleddet?

Bruskskade opstår i grænsefladen mellem lårbenshovedet og kanten på bruskskålen. Man skelner mellem to hovedtyper af skader: Skader på labrumbrusken og skader eller forandringer på lårbenshovedet. Sådanne bruskskader fører til, at små flager af brusk stikker ud og kan komme i klemme - deraf navnet impingement eller indeklemning. Det er en tilsvarende skade som opstår i knæleddet ved  meniskskade.

Tilstanden udvikler sig som regel gradvist. Skaderne på ledbrusken i hofteleddet kan begrænse personens evne til at træne og forårsager smerter ved daglige aktiviteter. Disse bruskskader kan også være en tidlig årsag til  hofteledslidgigt. Enkelte personer er fra naturens side blevet udstyret med en bruskkant, som stikker lidt længere frem end hos andre personer. En sådan udstående bruskkant er udsat for skader.

Hvad er symptomerne på bruskskade i hoften?

Tegn på bruskskade i hofteleddet er episoder med pludselige smerter i hofteleddet, som over tid kan udvikle sig til mere sammenhængende kroniske smerter, nedsat bevægelighed og eventuelt tidlig udvikling af  slidgigt i hoften

Personer med bruskskader i hoften har smerter fortil og ved siden i hoften. Smerterne mærkes ofte i form af pludselige, stikkende smerter ved bevægelser, eventuelt ledsaget af et klik og fornemmelse af aflåsning. Skærende smerte kan opstå, når personen vender sig eller drejer i hoften, især mod den smertefulde side. Smerten øges langsomt over tid og forværres typisk ved langvarig sidden, når man rejser sig fra en stol, når man skal sætte sig ind i eller stige ud af en bil, eller når man læner sig forover.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Særligt indeklemningssmerter, der vil være afgørende for overvejelser om en operation.

 

Bækkenløsning eller bækkensmerter under graviditeten

Fakta

  • Bækkensmerter under graviditeten rammer cirka halvdelen af alle kvinder 
  • Ved bækkenløsning er alle tre bækkenled involverede og rammer årligt 2-10 % af de gravide 
  • Symptomerne kan komme når som helst, og kan betyde forskellige former for smerte og påvirkning af funktionen - fra lette til invaliderende symptomer 
  • Smerterne forsvinder hos langt de fleste i løbet af de første tre måneder efter fødslen 
  • Individuel behandling i form af graviditetstilpasset træning og træning i varmtvandsbassin kan i nogle tilfælde hjælpe

Hvad er bækkenløsning?

Bækkenet består af 3 knogler - to hofteben og et korsben, der tilsammen danner en ring - bækkenringen - disse knogler er forbundet med 3 led. Fortil ved kønsbenet hedder leddet symfysen, og bagtil hedder de to led – sacroiliacaleddene (SI). Bækkenet ender bagtil i halebenet. Bækkenet er som et rør med 3 hængsler (led). For at være stærkt og stabilt er bækkenet fuldstændig afhængig af muskler, sener og ledbånd rundt om det. 

Bækkenringen skal bære kropsvægten og virke som støddæmper på belastningerne i kroppen og ned i benene. Kraft og udholdenhed i musklerne rundt om bækkenet har stor betydning for bækkenleddene. Muskler sørger for, at leddene ikke bliver overbelastet eller fejlbelastet. 

På grund af den hormonelle påvirkning i graviditeten bliver leddenes bevægelighed forandret. Dette er hensigtsmæssigt, da bækkenet og dermed fødselsvejen kan blive større og tåle en større belastning og udvidelse under en fødsel. Dette betyder også, at leddene lettere bliver overbelastet, hvis ledbånd og muskler ikke er i stand til at holde og beskytte leddene. 

Bækkenløsning er påvirkning af bækkenleddene i en sådan grad, at kvinden føler, at bækkenet ikke er stabilt - det føles løst - heraf navnet bækkenløsning. Den øgede bevægelighed mellem de forskellige bækkenknogler udløser smerter, som er særligt fremtrædende under belastning

Hvor hyppig er bækkenløsning?

Næsten hver anden gravid vil på et tidspunkt under graviditeten opleve bækkensmerter, men kun en mindre del – omkring 5 % oplever langvarige udtalte smerter. 

Symptomerne kan opstå gradvist eller meget pludseligt, og hos de fleste opstår smerterne mellem 24. og 36. graviditetsuge. Det er almindeligt, at generne starter tidligere og tidligere for hver graviditet.

Hvorfor får man bækkenløsning?

Man ved ikke præcis, hvorfor nogle får bækkensmerter under graviditeten. Der er flere ting, som spiller ind - så som tungt fysisk arbejde, tidligere problemer med lænderyg og bækken og tidligere ulykker, hvor man er kommet til skade med bækkenet. 

Hvad er symptomerne på bækkenløsning?

Smerterne kommer typisk ved belastning og mærkes i området omkring bækkenet. 

Smerterne sidder måske i balderne, lavt over lænden, ned på bagsiden af lårene eller ved kønsbenet og ned på indersiden af lårene. Af og til kan man opleve, at benene svigter. 

Smerterne kan også sidde foran eller bag i bækkenet, og de kan stråle ud til lysken og ned i benene. 

Smerterne kommer typisk, når du går eller står. Situationer, som er specielt vanskelige, er for eksempel at rejse sig eller at gå på trapper. 

Enkelte har problemer med at klare daglige arbejdsopgaver. 

Fornemmelsen af, at bækkenet er ustabilt, ses hyppigt. 

Intensiteten af smerte er for de fleste moderat, men enkelte kan have meget stærke smerter. Generne bliver ofte forværret i løbet af dagen og ved stillingsskift. 

Smerterne kan provokeres af at ligge på ryggen, vending i seng, gåture, trappegang, og hvis man står op i lang tid. 

Bækkenløsning rammer hyppigst kvinder med belastende erhverv, så som rengøringsassistenter, ekspedienter, pædagoger i vuggestue, sygehuspersonale etc. Kvinder, der i forvejen har haft problemer med lænderyggen, er også i risikogruppen. 

For kvinder, der bliver ramt af bækkenløsning, handler det om mere end selve smerten. Den påvirker hele hverdagen. Nogle kan kun magte at arbejde i kort tid ad gangen, eller kan kun klare at gå korte distancer. Nogle kan ikke klare at løfte deres nyfødte barn op af sengen, og måske får de dårlig nattesøvn. Hertil kommer frygten for at det kommer til at gøre ondt ved bestemte bevægelser, som kan være værre end selve smerten. 

Hos 9 ud af 10 forsvinder symptomerne indenfor seks måneder efter fødslen, men en mindre gruppe har fortsat bækkensmerter, som kan blive kroniske. Hvis der er symptomer efter fødslen, er de sædvanligvis mildere end symptomerne i graviditeten.

 

Halebenssmerter

Fakta

  • Halebenssmerter skyldes forskellige årsager - fra fald og stød til smerter udviklet spontant 
  • Smerterne gør det vanskeligt at sidde uden smerter
  • Injektioner gives ved sværere tilfælde. Der er sjældent behov for operation

Halebensmerter (coccygodynia) er smerter i  halebenet eller det omliggende væv. Tilstanden forekommer oftest hos kvinder, og den kan forekomme i alle aldre. 

Hvad er årsagen til halebensmerter?

Årsagen til halebenssmerter er oftest skade på halebenet. Smerterne ses hyppigst efter fald bagover eller i forbindelse med en vanskelig fødsel. Tilstanden kan skyldes specielle anatomiske forhold: halebenet stikker mere frem hos kvinder. Misdannelse i leddet mellem halebenet og korsbenet kan også være en årsag. 

Ofte finder man dog ikke nogen årsag til halebensmerterne.

Hvad er symptomerne på smerter fra halebenet?

Smerter i halebensområdet, og især besvær med at sidde på en almindelig stol. Mange benytter gerne en pude eller sidder skævt.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis man har vedvarende gener og føleforstyrrelser, bør halebensområdet undersøges mere grundigt med røntgenbillede og evt. scanningsundersøgelser.

Hvordan stilles diagnosen halebensmerter?

Symptomerne er typiske. Man har smerter, når man sidder, eller skal rejse sig. Generne kommer under gang, eller når man bøjer sig fremover. Lægen kan påvise ømhed ved undersøgelse med finger i endetarmen. Pres mod halebenet kan udløse smerter. Leddet mellem korsbenet og halebenet er ofte mere bevægeligt end normalt.

Røntgenundersøgelse kan vise brud, forskydning, slidgigt, og i sjældne tilfælde svulst. Røntgenbilledet er ofte normalt.

 

Hofteslidgigt (hofteartrose)

Fakta

  • Slidgigt i hofteleddet opstår senere i livet og vil kunne give smerter og besværet gang. Lidelsen er meget almindelig, og der er et arveligt moment.
  • Brusken degenererer og "nedslides", og i invaliderende tilfælde kan hofteoperation komme på tale.

Hvad er slidgigt i hoften? 

Hofteleddet består af hofteskålen, som er en del af bækkenbenet, og lårbenets hoftekugle. Både hofteskålen og hoftekuglen er "beklædt" med glat brusk, som sikrer, at bevægelserne foregår med mindst mulig modstand.

Slidgigt (artrose) i hoften er som navnet fortæller, slidforandringer i hofteleddet, som regel forårsaget af høj alder. Læger benytter af og til betegnelsen coxartrose. Sygehistorie og fund ved lægeundersøgelsen vil give lægen mistanke om diagnosen, og den bekræftes ved en røntgenundersøgelse.

Hvor hyppig er slidgigt i hoften?

Hofteleddet er det led i kroppen, hvor slidgigt forekommer hyppigst. Hos ældre ser man ofte slidforandringer på røntgen. Men kun en lille andel af disse patienter har symptomer. Så slidgigt påvist ved røntgen, er ikke ensbetydende med væsentlige gener. Ca. 90 % af personer over 65 år, der klager over hoftesmerter, har artrose i hofteleddet. Hvert år opererer man ca. 7.500 personer med hofteproteser i Danmark, og af disse reopereres 15 % igen på et meget senere tidspunkt.

Hvorfor får man slidgigt i hoften?

Slidgigt er en degenerativ tilstand som ødelægger og nedbryder leddet. I starten er det ledbrusken der ødelægges. Den glatte overflade, der er mellem hofteskål og lårbenets hoftekugle, vil lidt efter lidt blive ujævn. Ved gang opstår "gnidninger" i leddet, hvilket giver smerter. Der dannes senere forkalkninger, bevægeligheden bliver dårligere, og leddet bliver stivere. 

Man skelner mellem primær (aldersbetinget) og sekundær hofteslidgigt. Følgende tilstande øger risikoen for at få sekundær slidgigt i hoften:  Overvægt, tidligere brud af hoftebenet eller  lårbenet, medfødte  misdannelser i hoften, betændelse i hofteleddet - f.eks.  leddegigt eller  Bekhterevs sygdom eller gennemgået  Calvé-Legg-Perthes sygdom, samt andre sjældnere sygdomme. 

Arbejde der kræver langvarig ståen, løft eller flytning af tunge genstande disponerer til hofteslidgigt. Det samme gælder idrætsudøvere som konkurrerer i vægtbærende idrætter - mest udsat er løbere på eliteniveau.

Hvad er symptomerne og tegnene på slidgigt i hoften?

Der udvikles gradvis smerter i lysken og fortil og på siden af låret. Smerterne stråler ofte ned mod knæet. Smerterne kommer ofte, når man skal begynde at gå. De bliver mindre intense efter, at man har gået nogle sekunder eller minutter, men bliver så værre igen efter nogen tids gang. Større belastning af benene øger generne. Gradvist udvikles der smerter i hvile og om natten. Har man smerter om natten, er tilstanden fremskreden. Gangdistancen bliver kortere, vedkommende halter og må bruge stok.

Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?

De belastningsrelaterede smerter er karakteristiske, men natlige smerter kan også være en del af komplekset. Bevægeindskrænkningen er typisk, og der er mange gøremål, som bliver næsten umulige at udføre. Det syge ben bliver forkortet, da bruskfladen nærmest forsvinder.

 

Lyskeskade

Fakta

  • Lyskenskade er en overbelastningsskade i adduktormuskellogen på lårets inderside op mod lysken
  • En lyskenskade giver smerter og hæmmet fysisk formåen. Skaden er meget almindelig indenfor fodbold

Hvad er lyskeskade eller lyskenskade?

Lyske- eller lyskenskade er en tilstand med generende lyskesmerter, oftest hos fodboldspillere. Der er tale om en skade på muskulaturen og bindevævet, der fæstner sig på knoglen i lysken.

Hvor hyppig er lyskeskade?

Tilstanden er meget almindelig blandt fodboldspillere uanset spillerniveau. Den er heller ikke sjælden i andre idrætsgrene som langdistanceløb, ishockey, rugby og amerikansk fodbold. Tilstanden er mere udbredt hos mænd end hos kvinder.

Hvorfor får man lyskeskade?

Lyskeskade skyldes kroniske, gentagne småskader eller stræk og belastning af muskulatur og senefæstner i lysken. Skaden opstår typisk snigende uden pludselige eller dramatiske smerter. Smerterne udvikler sig typisk over nogen tid. Overbelastningen synes at opstå i forbindelse med pludselige vrid, hurtige spurter og vendinger i høj fart.

Den oprindelige skade synes at være en akut rift i bagvæggen i lyskekanalen. Andre tilstande, som giver lignende symptomer, kan være betændelse i senefæstnet mod kønsbenet og overrevne muskelfibre i muskulaturen på indersiden af låret.

Hvad er symptomerne på lyskeskade?

Symptomerne er lyskesmerter. Smerterne opstår under idrætsaktiviteter med høj intensitet, især i forbindelse med hurtige vrid og vendinger - f.eks. ved driblinger og finter. Smerterne forværres betydeligt ved hurtige spurter og kraftige spark til bold. Smerten stråler typisk ud til indersiden af låret, eventuelt også testiklerne. Men det er ofte vanskeligt for udøveren at fortælle nøjagtigt, hvorfra smerterne stammer.

Efter sportsaktiviteter vil man føle sig stiv og øm i lysken. Dagen efter sportsaktivitet kan vedkommende have besvær med at stå ud af sengen eller stige ud af en bil. 

Enhver aktivitet, som øger trykket i bughulen som hosten, nysen eller idrætsaktivitet, udløser lyskesmerte. Nogle kan opleve ubehag, når de presser i maven under toiletbesøg.

I den tidlige fase vil man kunne fortsætte med at udøve sin idræt. Men problemet bliver typisk værre og værre. Til sidst vil det være umuligt at træne og deltage i konkurrencer.

 

Piriformissyndromet

Fakta

  • Piriformissyndromet skyldes en afklemning af iskiasnerven i dens forløb bag på låret lige under hofteleddet 
  • Symptomerne minder om almindelige iskiasgener, der i de fleste tilfælde skyldes afklemning af nerven omkring ryghvirvlerne 
  • Symptomerne er smerter i låret, typisk bagtil og ned mod balde og sædeknude. Man kan også have smerter ned i underbenet og evt. på ydersiden af foden. Hvis man bøjer benet, som fx ved bilkørsel, forværrer det smerterne 
  • Man kan også få føleforstyrrelser

Hvad er piriformissyndromet?

Piriformis er en muskel i bækkenet. Den har sit udspring fra korsbenet, som er den nederste del af ryggen. Musklen passerer ud gennem bækkenet og fæster på udsiden af lårbenet. Når musklen spændes, roteres hofteleddet udad. Musklen hjælper også med til at bøje i hofteleddet. 

Piriformissyndromet er en tilstand, hvor man får smerter bagtil i bækkenet, i balden. Smerten stråler desuden ned over bagsiden af låret mod knæet. Tilstanden skyldes tryk på iskiasnerven. Piriformissyndromet opstår, hvor iskiasnerven passerer ud af bækkenet på siden af eller gennem piriformismusklen. 

Tilstanden opstår oftest hos veltrænede personer med kort, kraftig og dårligt udspændt muskulatur, men forekommer også hos ikke-idrætsudøvere. Piriformissyndromet er kendetegnet ved smerter, som ofte er diffuse samt af instabilitet.

Hvor hyppig er piriformissyndromet?

Piriformissyndromet forekommer langt hyppigere blandt kvinder end mænd. Tilstanden udgør 6 % af alle tilfælde med smerter svarende til iskiasnerven. Blandt idrætsudøvere kan særligt udøvere indenfor styrkeidræt og bodybuilding få irritation af iskiasnerven.

Hvorfor får man piriformissyndrom?

Der er ikke enighed om, hvorfor piriformissyndromet opstår. Tilstanden kan være følge efter en betændelse eller efter en skade (blødning) eller krampe i muskulaturen - hvilket gør nervepassagen snæver. Andre mere sjældne årsager til nerveafklemning forekommer også. Tryk mod nerven medfører dødhedsfølelse og smerter svarende til nervens forsyningsområde, specielt ved kraftigt brug af muskulaturen nær det trykbelastede område af nerven. 

Tryk fra piriformismusklen mod iskiasnerven medfører oftest "værkende" smerter fra siddeknuden. Smerterne kan eventuelt stråle ned i bagsiden af låret. Generelt kan man få ubehag i baldeområdet, på bagsiden af låret, bagsiden af underbenet og på ydersiden af foden.

Det kan være vanskeligt at skelne mellem piriformissyndromet og almindelig iskias. Det skyldes, at begge tilstande giver de samme symptomer, fordi det er iskiasnerven, som irriteres i begge tilfælde. Det som skiller dem er, hvor afklemningen er placeret og årsagen. En typisk iskiasgene opstår gerne efter længerevarende rygsmerter, som efterhånden flytter sig nedover i det ene ben. Forklaringen ved iskias er, at nerven klemmes, idet den passerer ud af rygsøjlen (klemmes gerne af en skadet diskus). 

Ved piriformissyndromet klemmes nerven i bækkenet, og det er hyppigt, at smerten starter i balden og ikke med rygsmerter. Det er vigtigt at skelne mellem disse to tilstande, fordi behandlingen er forskellig. 

Primær eller sekundær årsag

Man skelner mellem en primær og sekundær tilstand. 

En primær tilstand er medfødt. Iskiasnerven passerer langs med eller gennem piriformismusklen på en noget usædvanlig måde. I de fleste tilfælde passerer iskiasnerven lige i underkanten af piriformismusklen, men hos ca. 20% passerer dele af eller hele iskiasnerven gennem piriformismusklen. Et sådant forløb af iskiasnerven øger risikoen for at udvikle piriformissyndrom. Primært piriformissyndrom forekommer hos færre end 15% af tilfældene. 

Et sekundært piriformissyndrom skyldes en skade mod piriformismusklen, som i efterforløbet fører til øget tryk mod iskiasnerven. Dette er den hyppigste årsag til piriformissyndromet. Skaden kan opstå på forskellige måder. I nogle tilfælde er der tale om overbelastning ved gentagen aktivitet, som oftest opstår pga. lange gåture, løb og hård/uvant styrketræning. 

Andre årsager kan være et vedvarende direkte tryk på muskulaturen. Det kan opstå ved, at man f.eks. sidder på et hårdt underlag eller sidder med lommebogen i baglommen. Problemet kan også opstå efter større skader, så som trafikulykker eller efter fald. Man antager, at der opstår kramper i musklen som følge af irritationen og skaden. Denne mere eller mindre konstante muskelsammentrækning kan føre til tryk på nerven. 

Hvad er symptomerne på piriformissyndrom?

I nogle tilfælde har man tidligere haft en skade mod baldeområdet, men oftest er det ukendt. Placeringen af smerterne er ofte upræcis. De kan opleves i hoften, halebenet, sædet, lysken og i nedre del af underbenet. Mest typisk har man jagende smerter fra siddeknuden, eventuelt med udstråling ned i bagsiden af låret og i enkelte tilfælde helt ned i underbenet. 

Smerterne forværres ved kraftig brug af piriformismusklen, når man går, og når man sidder på hug. Langvarig sidden med bøjede hofter, for eksempel bilkørsel, medfører tiltagende smerter. Man skal ofte stoppe, gå ud og strække ud i hofterne, før man kan køre videre. 

Andre mere sjældne symptomer er ubehag ved afføring, smerter i skamlæberne hos kvinder og pungen hos mænd, smerter ved samleje hos kvinder, smerter når man står ud af sengen og ubehag ved at sidde. Idrætsudøvere oplever det som om, at muskulaturen på bagsiden af låret (den såkaldte hamstring-muskulatur) er for kort, og de når ikke op i maksimal fart under spurter.

 

Strækskade, bagside lår, fibersprængning

Fakta

  • Strækskader i muskulaturen på bagsiden af låret forekommer indenfor idræt med "eksplosive" bevægelser 
  • Symptomer er akut opstået smerte og hævelse 

Hvad er en strækskade på bagsiden af låret? 

Hasemusklerne på bagsiden af låret er hyppigt udsat for strækskader, ofte kaldet en fibersprængning. Det er særligt idrætsudøvere, der dyrker "eksplosive" idrætter for eksempel i form af hurtige spurter, som er udsatte. Sprintere i atletik og fodboldspillere er to typer idrætsudøvere, som ofte oplever strækskader på bagsiden af låret.

Dårligt træningsunderlag og dårlig opvarmning før træning eller konkurrence er vigtige årsager, der øger risikoen. Udøvere, som har haft skader på bagsiden af låret tidligere, er også mere sårbare end andre for nye skader.

Hvor hyppig er strækskade på bagsiden af låret?

Indenfor fodbold er der tale om en almindelig skade.

Hvad sker der i musklen?

En strækskade er en overstrækning af musklen, der medfører en overrivning af nogle muskelfibre. Ofte sker overrivningen på overgangen mellem muskel og sene. I forbindelse med overrivningen opstår der en blødning, der i mange tilfælde er ret betydelig. Den øger omfanget af skaden, giver flere smerter og medfører lang behandlingstid. Blødningen øger også risikoen for senere skader i form af forkalkninger (myositis ossificans).

Hvilke symptomer og tegn giver strækskaden?

Når skaden indtræffer, opstår der straks smerter. Skaden slår til på bagsiden af låret. For det meste kan du ikke fortsætte med den aktivitet, du var igang med, fordi du mister kraften i låret på grund af smerterne.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Den udtalte smerte fra baglåret er meget karakteristisk. Idrætsudøveren er sjældent i tvivl om, hvad der er sket.

 

Trokanterbursit - og gluteus medius bursit

Fakta

  • En trokanterbursit er en betændelse i slimsække og sener ved eller overfor det knoglede udspring fra lårbenet, trochanter major 
  • Symptomerne er smerter på ydersiden af låret/hoften. Smerterne forværres ofte, når man går på trapper eller i bakker, eller når man rejser eller sætter sig

Hvad er trokanterbursit?

På ydersiden af hoften i højde med hofteleddet findes en række slimsække (bursae). De ligger som beskyttelse langs med og mellem sener som passerer forbi. Et knoglet udspring fra lårbenet,  trochanter major, er det vigtigste landemærke i dette område. En trokanterbursit er en betændelse i bløddelene (slimsække og sener) ved eller ovenfor trochanter major på ydersiden af låret. Se tegning af  lår, hofte og bækken.

Lige ovenfor/bagved trokanter fæster sædemusklerne (gluteus medius muskulaturen). Her kan der også opstå betændelse i en eller flere af slimsækkene (gluteus medius tendinit). Sener fæster sig til trokanter i samme område. Ved overbelastning, f.eks. hos langdistanceløbere, kan der opstå en senebetændelse (trokantertendinose). Det er dog ofte vanskeligt at skelne mellem senebetændelse og slimsækbetændelse. Det kan også være vanskeligt at skelne mellem trokanterbursit og gluteus medius tendinit. Derfor omtales de her under et. 

Hvor hyppig er trokanterbursit?

Sådanne betændelser i bløddelene på ydersiden af hofteleddet er ganske almindelige. De ses hyppigst hos midaldrende kvinder, men som nævnt kan idrætsudøvere også få disse gener.

Hvorfor får man bursitter?

Slimsækbetændelser opstår som regel som følge af langvarige belastninger i hofteområdet. Langvarig gang og stand kan udløse tilstanden, det samme gælder fald på hoften og ændret gangmønster. Men betændelserne kan også være et resultat af sygdom og fejlstillinger i ryg/bækkenovergangen eller benene. Betændelse eller irritation af slimsække eller sener medfører smerter og gangproblemer.

Hvilke symptomer giver bursit i hoften?

Hovedsymptomet er smerter på ydersiden af låret/hoften. Man har ofte særlig ømt over trochanter major. Nogle gange kan smerterne stråle ned i underbenets yderside. Smerten forværres ofte, når man går eller udfører bevægelser, som særligt belaster sædemuskulaturen. Det kan f.eks. være, når man går på trapper eller i bakker, eller når man rejser eller sætter sig.

Konstante, jagende smerter er også almindelige. Smerten tiltager ofte, når man ligger på den betændte side. Men man har ofte smerter, uanset hvilken side man ligger på om natten. I nogle tilfælde er smerterne så generende, at man ikke kan gå normalt, men halter.

 

Trælår

Fakta

  • Et trælår er en stødskade på låret. Der opstår en blødning i muskulaturen med hævelse og mange smerter. 
  • Skaderne opstår ofte ved kontaktsport som fodbold, håndbold eller ishockey
  • Prognosen er god, omend generne kan vare et stykke tid

Hvad er et trælår?

Et trælår er en muskelskade i låret, som medfører en blødning i eller omkring muskulaturen - typisk på forsiden af låret, i quadricepsmusklen. På fagsprog kaldes dette en lårkontusion. Et kraftigt spark eller stød mod låret fører til, at der overrives mindre blodårer og muskelfibre, og der opstår en blodansamling (hæmatom). Musklen er mere modstandsdygtig mod skade, hvis den er sammentrukket, når skaden indtræffer.

Et trælår er en af de hyppigste idrætsskader. Det er især i kontaktidræt som fodbold, håndbold og ishockey, at skaden hyppigt sker.

Hvad sker i musklen?

Quadricepsmusklen består af flere muskelgrupper. Disse er adskilt fra hinanden, og de er omgivet af et bindevævshylster, der danner såkaldte muskelloger. Blødningen i musklen kan enten være inde i musklen (intramuskulært) eller mellem muskelfiberbundterne (intermuskulært, det vil sige udenfor muskelhylsteret). 

Ved blødning inde i musklen fyldes muskellogen med blod, og trykket øges i logen og lukker for blodafløbet. Trykøgningen skyldes også, at blødningen udløser en betændelsesreaktion, og muskelcellerne i området svulmer op. Det øgede tryk og det manglende blodudløb fra muskellogen gør, at sådanne skader er smertefulde. Bevægelserne er hæmmet, og det tager tid, før skaderne er helede. 

Blødning mellem muskellogerne bevirker, at blodet siver væk, oftest ned mod knæet, og fordeler sig mellem muskellogerne. Det giver langt færre smerter og ubehag.

Hvad er symptomerne på trælår?

Skaden udløser akutte smerter. Men der går ofte nogle minutter, før smerterne bliver voldsomme. Efter nogen tid opstår der hævelse, låret bliver hårdt, og det bliver tiltagende vanskeligt at bevæge låret og benet. Hvis skaden befinder sig inde i musklen, vil der være blodudtrædninger i underhuden nedenfor skadestedet.

 

Ydre Springhofte - coxa saltans externa

Fakta

Udvendigt fra hoftekammen til skinnebenet forløber et stærkt senebånd (tractus iliotibialis), hvorpå mange af lårets muskler fæster. Senebåndet løber tæt hen over det ydre lårbensfremspring (trochanter major)

Årsag

Ved gentagne bevægelser i knæ- og hofteleddet (løb, dans, gymnastik) glider det kraftige senebånd (tractus iliotibialis) hen over det ydre lårbensfremspring (trochanter major), hvorved der kan opstå "betændelse" (inflammation) i senen eller i den underliggende slimsæk. Når det betændte senebånd glider hen over knoglefremspringet, kan der fornemmes en pludselig, smuttende, ubehagelig fornemmelse. Der kendes i alt fald 3 forskellige årsager til springhofter: ydre springhofte (tractus iliotibialis), indre springhofte (iliopsoas senen) og ledbetingede (intraartikulære) årsager.

Symptomer

Ved bestemte bevægelser i hofteleddet kan der udvendigt på låret pludselig fremkaldes en tydelig, smuttende, ubehagelig fornemmelse, der ofte kan høres.

Indre Springhofte - coxa saltans interna

Fakta

Den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) består af to muskler. Psoas musklen udspringer fra lændehvirvlerne og Iliacus musklen udspringer fra hoftebenets inderside. De to muskler smelter sammen og hæfter begge på lårbenets inderside (trochanter minor). Iliopsoas er hofteleddets stærkeste bøjemuskel

Årsag

Ved gentagne belastninger kan muskelsenen blive "betændt" (inflammeret) , hæve op og ved visse bevægelser smutte hen over et af knoglefremspringene ved bækken eller hofteled. Når senen smutter hen over knoglefremspringet, fremkaldes de generende symptomer.

Symptomer

Ved visse bevægelser i hofteleddet kan den dybe hoftebøjer (M iliopsoas) bringes til at smutte hen over en af knoglefremspringene på bækken eller hofteled, hvorved der fornemmes og ofte høres en smuttende fornemmelse, der er ledsaget af ubehag.

 

 

jeg har smerter i:


Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00
Facebook

Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00

Kiropraktorvagten:
Ved akut behov for kiropraktorhjælp i weekenden og helligdage henvises til kiropraktor vagten på telefon 33 33 00 50 mellem kl. 08.00 og 16.00.

Om Kiropraktorerne

Toftegårds Alle 7, 1.th, 2500 Valby
Telefon: 36440133
Fax: 36440121
E-mail: info@kir.dk

Klinikken er beliggende tæt ved Valby Station, så der er nem adgang via s-tog eller bus. Hvis du ankommer med bil, kan der parkeres foran klinikken eller i gården bag klinikken med indgang fra Valby Langgade. Der er elevator i ejendommen og handicap venlige forhold.