RING OP KLIK HER

Knæ og lår

Anserinus tendinit

Fakta

  • Anserinus tendinit er en irritation af muskelsenehæftet på indersiden af knæleddet. Det er tre muskler fra lårbenet, der går sammen og laver et fælles fæste ved knæleddet.  
  • Ved overbelastning eller skade vil der udvikles belastningsrelaterede smerter, der kan hæmme sportsaktivitet 
  • Aflastning og ro er vigtigt. Kortisonindsprøjtning kan have nogen effekt

Hvad er en anserinus tendinit? 

Tendinit er den medicinske betegnelse for senebetændelse. Anserinus betegner tre lårmuskler, som går sammen i en fælles sene, som fæster på knoglen i et område på indersiden af skinnebenet lige under knæet. Anserinus tendinit er altså en senebetændelse i denne sene. 

Hvor hyppig er anserinus tendinit?

Tilstanden er hyppigst hos midaldrende eller ældre mennesker, men ses også hos unge idrætsudøvere. Baggrunden for en sådan betændelse er som regel akutte skader, kraftig overbelastning, vridninger eller vedvarende gentagne belastninger.

Hvorfor får man anserinus tenditnit?

Overbelastning eller skade af muskelsenerne, der hæfter på indersiden af knæleddet, kan medføre smerter. 

Hvad er symptomerne på anserinus tendinit?

Symptomerne er smerter på indersiden af læggen lige under knæet. Smerterne forværres ved gang på trapper, ved at sidde på hug, eller kommer efter løb og spring. Smerterne svinder i hvile, men kommer hurtigt tilbage ved ny belastning. Området vil ofte være ømt, når man trykker på det.

Diagnosen stilles ud fra de typiske symptomer som beskrevet ovenfor. Normalt er dette en diagnose, som lægen kan stille, uden at der er behov for andre undersøgelser.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Særligt lokalisationen af smerter ved knæleddet under belastning leder tanken hen på irritation af pes anserinus ("gåsefod"). 

 

Bakers cyste

Fakta

  • Bakers cyste er en blæreformet udposning af knæets slimhinde. Blæren sidder i knæhasen som en udfyldning 
  • Ofte generer den ikke, og det er sjældent nødvendigt med behandling 
  • Bakers cyste kan være et symptom på sygdom eller skade i knæet. Hos børn opstår cysten næsten altid uden nogen grund, og den forsvinder som regel af sig selv

Hvad er Bakers cyste?

Bakers cyste (se tegning) er en væskefyldt udposning af ledkapslen på bagsiden af knæet. Mange cyster er så små, at man ikke kan mærke dem, og man opdager dem tilfældigt. Nogle gange er cysten så stor, at man kan mærke hævelse, stramning og måske smerter i knæhasen. Cysten vil forsvinde, når knæet holdes i ro en tid, for så at komme tilbage igen. Cysten kan briste og give pludselige smerter i underbenet. 

Hvor hyppig er Bakers cyste?

Tilstanden opstår hyppigst hos voksne, men den ses også hos børn. 

Hvorfor får man Bakers cyste?

Bakers cyste hos voksne skyldes irritation af slimhinden i knæet. Bakers cyste hos voksne er knyttet til tilstande i knæleddet f.eks.  leddegigt og  slidgigt, eller meniskskade. Den ledvæske, som normalt findes i knæleddet, kan presses ud i cysten. Det får cysten til at vokse. Der findes normalt små slimsække (bursa) i knæhasen, og sådan en slimsæk kan også blive irriteret og give sig til at vokse. Hos børn er der sjældent en årsag, og cyster hos børn forsvinder ofte af sig selv.

Hvad er symptomerne på Bakers cyste?

Mange gange opdager man Bakers cyste tilfældigt, da de kan være så små, at de ikke generer. De første tegn er en følelse af noget, der spænder i knæhasen, og senere kan man se en hævelse. Det ses lettest, når knæet er helt strakt.

 

Bursit i knæet

Fakta

  • Irritation af en slimsæk (stødpude) på forsiden af knæet kan give smerter og hævelse. Årsagen kan være knæliggende arbejde og sport eller irritation fra tøj/bandager eller et slag 
  • Ofte går tilstanden i ro af sig selv, når knæet aflastes. Smertestillende medicin kan være nødvendig.

Hvad er en bursit?

På de områder i kroppen, hvor sener eller muskler glider over knoglefremspring, er kroppen udrustet med  slimsække, som dæmper gnidningsmodstanden. De findes gerne rundt om et led. Sådanne slimsække kaldes bursae på latin. Bursit er en betændelse i en slimsæk.

Sådanne betændelser behøver ikke at opstå som følge af bakterier eller virus. Årsagen er som regel en reaktion på lokale skader eller overbelastninger i det betændte område.

Hvor hyppig er bursit i knæet?

Bursit omkring knæet og albuen er hyppige lidelser. Ofte er der tale om lette gener, som hurtigt går i sig selv igen.

Hvorfor får man bursit i knæet?

Betændelsen opstår som nævnt efter akutte skader eller overbelastninger, eller efter langvarige gentagne belastninger. Mennesker som arbejder meget i knæliggende stilling, er specielt udsat for denne type  betændelse på forsiden af knæleddet. Det gælder f.eks. personer der arbejder med rørlægning, fliselægning, tæppelægning og gulvskuring/vaskning. Tilstanden blev tidligere kaldt "vaskekone-knæ" eller "kommis-knæ".

Hvad er symptomerne på en bursit?

Det almindeligste er smerter og hævelse. Der er ofte nogen rødme og varmefornemmelse i området. 

Symptomerne er typiske for denne tilstand, og det er som regel let for lægen at stille diagnosen ved en almindelig undersøgelse af knæet. I sjældne tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at suge lidt væske ud fra hævelsen med en grov kanyle og analysere væsken.

 

Springer knæ (patellar tendinopati)

Fakta

  • Senebetændelse (tendinopati) i senen omkring knæskallen (patellasenen) som følge af overbelastning har flere former, men sport med mange hop kan udløse forandringer i senen under knæskallen. Det vil kunne fremprovokere smerter og begrænse sportsaktiviteten 
  • Tilstanden kaldes "jumpers knee" eller springerknæ 
  • Behandlingen består i særlig træning. I sjældne tilfælde er der behov for operation

Hvad er patellar tendinopati?

Den store knæstrækkemuskel på forsiden af låret (musculus quadriceps femoris) er fæstet til øverste kant på knæskallen (patella) ved hjælp af en stærk sene. Denne sene fortsætter fra den nederste kant af knæskallen og fæster på et knoglefremspring øverst på skinnebenet.

Tendinopati betyder, at noget er galt med senen. Det er ofte en senebetændelse, og patellar tendinopati betyder irritation/betændelse i den overnævnte sene. Dette kaldes også "jumper's knee" eller på dansk springerknæ, og symptomerne udløses især ved hop.

Hos børn og unge kaldes patellar tendinopati  Sinding Larsens sygdom. Irritation/betændelse ved patellarsenens fæste på skinnebenet kaldes  Schlatters sygdom, og er en anden almindelig tilstand hos unge i vækst. Den har samme udløsende årsager som patellar tendinopati og Sinding Larsens sygdom.

Hvor hyppig er patellar tendinopati?

Patellar tendinopati er ikke usædvanlig. Som det fremgår af navnet jumper's knee, er tilstanden særlig hyppig blandt idrætsudøvere, hvor aktiviteten indebærer mange hop (basketball, fodbold, volleyball, højdespring, dans). Forekomsten blandt volleyballspillere er f.eks. 40 %.

Hvorfor får man patellar tendinopati?

Årsagen til lidelsen er ukendt. Patellasenen kan blive irriteret, og de centrale fibre kan overrives som følge af mange hop. Når man lander med bøjede knæ efter et hop, vil så godt som hele belastningen blive lagt på knæstrækkesenen. I afsættet belastes senen også meget.

En teori om årsagen er, at der kan opstå små rifter i senen ved overbelastning. Rifterne fører til en lokal irritation/betændelse, hvor kroppen forsøger at reparere skaden. Det ar, som da dannes, er ikke lige så elastisk som den oprindelige sene, og faren for nye skader og vedvarende gener øges.

Nyere viden kan tyde på, at patellar tendinopati skyldes, at dele af senen bliver klemt ("impingement") ved nederste kant af knæskallen

Hvad er symptomerne?

I mange tilfælde opstår smerterne første gang efter et enkelt hop, et løft, en landing, eller efter en hård træningsøgning eller kamp. I nogle tilfælde starter smerterne snigende og udvikler sig gennem nogen tid. Smerten sidder oftest ved knæstrækkesenens udspring fra nedre kant af knæskallen og nedover til fæstet på skinnebenet. 

Smerterne starter som regel i et mindre område af senen. Efterhånden spreder smerterne sig til hele eller store dele af senen, og de øger i intensitet. Smerterne forværres ved løb og hop. Man kan også have smerter, når man går på trapper, kører bil, og når man sidder med knæene bøjet i længere tid.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis smerterne er begrænsende for sport, bør træningsprogrammet lægges om, og knæet bør undersøges.

 

Forreste knæsmerter, patellofemoralt syndrom

Fakta

  • Knæsmerter fortil i leddet er hyppigt forekommende og ofte relateret til fysisk aktivitet 
  • Knæskallen danner led med lårbensknoen og trykket under bøjning. Belastning af knæet er højt, når man f.eks. går på trapper, marcherer eller løber. Brusken kan blive blød, og knæet kan skurre, næsten hørligt. Man vil typisk have smerter i området 
  • Knæet bliver ømt og smertende ved trappegang, eller hvis man sidder stille over længere tid 
  • Ved aksefejlstilling i knæleddet kan dette måske oprettes, men eller vil generne kunne klares med træningsøvelser og ved at styrke lårbensmuskulaturen

Hvordan opstår sådanne knægener? 

Knæleddets forreste del mellem knæskallen og lårbenet er et af de mest belastede led, vi har. Smerter kan opstå i dette led uden speciel årsag, men som regel er årsagen overbelastning. Det kan tænkes, at en del medfødte variationer af knæet kan fremskynde en overbelastningssygdom.

Det er meget muligt, at flere forskellige typer belastning, som hver for sig ikke er skadelige, vil give smerter, når de bliver kombineret. Fælles for disse former for belastning er, at knæet er bøjet, mens belastningen foregår. Et eksempel på en uheldig kombination kunne være:  

En person, som har meget arbejde, hvor han ligger på knæ, har måske slalom eller brystsvømning som sin hovedinteresse. Oveni jogger han dagligt på hårdt underlag som f.eks. asfalt. Knæskallen bliver udsat for pres fra underlaget, når han ligger på knæ. Samtidigt bliver knæskallen også presset mod underlaget af egne muskler under f.eks. slalomløb. Brugen af muskler bliver muligvis ekstra belastende, når underlaget under løb er hårdt.

Hvad sker der i knæet ved disse skader?

Det er brusken på bagsiden af knæskallen, som lider først. Den bliver først blød og mindre modstandsdygtig. I værste fald kan den blive skadet og slidt.

I de fleste tilfælde når det heldigvis aldrig så langt som til slitage. Men det er vigtigt, at man ved de første tegn på opblødning af brusken forsøger at aflaste den.

Hvilke gener er karakteristiske for denne skade?

De første tegn er, at man har smerter efter aktiviteter. Og senere også har smerter, når man skal rejse sig efter at have siddet længe i samme stilling, som f.eks. i biograf eller bil. Eller når man går ned ad trapper og af og til også, når man går opad. Eller smerter når man løber ned ad bakke, når man sætter sig på hug og skal rejse sig igen eller under andre aktiviteter som brystsvømning, slalomløb, fodbold og roning. Eller efter en længere løbetur på hårdt underlag.

Smerterne kan komme lidt efter lidt, men også ganske pludseligt. Som f.eks. efter en lang gåtur med oppakning eller efter et maratonløb, hvis grundtræningen ikke har været den allerbedste. Man mærker ofte en lidt ubestemmelig følelse af, at knæet kan svigte. Man kan også mærke knasen og skuren eller "sneknitren" og en følelse af, at knæet vil låse sig eller hænge fast, når det skal rettes ud.

I sygdommens startfase hænder det også, at man får lidt væske i knæet. Smerterne sidder som regel rundt om og under knæskallen, nogle gange med hovedvægt på ydersiden eller indersiden af knæet.

Det er vigtigt at skelne denne sygdomstilstand fra andre skader og sygdomme i knæet. En del af de beskrevne sygdomstegn og specielt smerterne findes selvfølgelig ved andre sygdomsformer. Det er derfor vigtigt at spørge sin læge til råds.

 

Korsbåndskade, forreste

Fakta

  • Forreste korsbånd er et ledbånd, som sidder midt i knæet. Korsbåndet kan briste ved voldsom belastning, f.eks. i forbindelse med boldspil. Hvis skaden giver alvorlige problemer med løshed eller nedsat bevægelighed, kan en operation bedre funktionen 
  • Operationen foregår med kikkert (artroskopi), hvor man kan indsætte et nyt korsbånd i knæet. Det nye korsbånd laver man af sener fra samme ben

Hvad er det forreste korsbånd?

Funktionen er at støtte og stabilisere knæet. Der er to korsbånd, et forreste og et bageste. Det forreste korsbånd har som hovedfunktion at hindre, at skinnebenet glider frem i forhold til lårbenet. Det bageste korsbånd hindrer tilsvarende, at skinnebenet skal glide bagud. Desuden bidrager korsbåndene til at stabilisere knæet ved rotationsbevægelser.

Hvor hyppigt er skader på forreste korsbånd?

Skader på korsbånd er en af de hyppigste ledbåndsskader. I Danmark indsættes nye korsbånd hos mere end 3.000 personer hvert år. Ikke alle skader skal opereres, og det eksakte antal skader er ikke kendt. Skader på  forreste korsbånd udgør ca. 90 % af korsbåndsskaderne.

Hvad skyldes en skade på forreste korsbånd?

Skaden forekommer hyppigst i idræt, hvor der anvendes sko, der står godt fast på underlaget. Det vil sige i håndbold, fodbold, basketball og alpin sport. Skaden kan optræde isoleret. Men det er mere almindeligt, at der samtidig opstår andre skader i knæet. Det kan være skader på menisk, ledfladen, sideledbånd og ledkapsel.

En skade på det forreste korsbånd kan være komplet med total overrivning af korsbåndet eller inkomplet med en delvis overrivning (forstrækning).

Hvad er symptomerne?

Ved en akut skade får man smerter, og i løbet af kort tid får du hævelse af knæet. Smerterne er oftest så udtalte, at det er umuligt at bevæge eller belaste knæet.

Uden behandling vil korsbåndskaden blive en kronisk tilstand. Dette kan skyldes en lettere korsbåndskade, som ikke er blevet behandlet. Der er som regel ikke så mange smerter, men knæet vil opleves løst eller usikkert, og knæet kan "giver efter".

 

Korsbåndskade, bagerste 

Fakta

  • Bagerste korsbånd er et ledbånd, som sidder midt inde i knæet. Ledbåndet hjælper med at stabilisere knæet.
  • Bagerste korsbånd kan briste, hvis knæet udsættes for en kraftig skade - f.eks. i forbindelse med sport. Knæet bliver løst, så underbenet kan glide lidt bagud i knæet.
  • Mange gange heler ledbåndet af sig selv, og som regel er det ikke nødvendigt med operation. I nogle tilfælde er der sket andre skader i knæet, som skal behandles med en operation. Lægen vil undersøge, om dette er tilfældet.

Hvad er det bagerste korsbånd?

Korsbåndene er ledbånd, som findes inde i knæleddet. Der er to typer korsbånd i knæet; et forreste og et bagerste. Korsbåndene er fæstet i lårbenet (femur) og i skinnebenet (tibia), og holder disse knogler sammen. Korsbåndenes funktion er at støtte og stabilisere knæet. Det bagerste korsbånd er omtrent dobbelt så stærkt som det forreste. Det hindrer, at underbenet glider for langt bagud i forhold til lårbenet. Det forreste korsbånd hindrer underbenet i at glide fremad i forhold til lårbenet. På denne måde sikrer korsbåndene, at ledfladerne i knæet står rigtigt i forhold til hinanden. 

Skader på bagerste korsbånd er sjældne i forhold til  skader på forreste korsbånd.

Hvad er årsagen til en skade på det bagerste korsbånd?

De fleste tilfælde ser man i forbindelse med trafikulykker, hvor underbenet rammer instrumentbrættet ved sammenstødet. Andre tilfælde ses ved idræt som for eksempel fodbold, basketball, håndbold og alpint skiløb. Der skal relativt store kræfter til for at rive det bagerste korsbånd over. Man vil derfor ofte have andre skader udover korsbåndskaden. Skader som rammer lige mod underbenet, resulterer ofte kun i skade på korsbåndet. Skader forfra + lidt fra siden kan medføre flere skader i knæet.

En skade af korsbåndet kan være komplet eller delvis. Dvs. enten en fuldstændig eller delvis afrivning af ledbåndet. 

Hvad er symptomerne på bagerste korsbåndskade?

Skaden er ofte opstået på grund af et slag mod den forreste del af underbenet. Symptomerne er umiddelbart stærke knæsmerter. Der er ofte hævelse i knæleddet og et ustabilt led. I nogle tilfælde er problemerne ikke så udtalte. Mange kan gå rundt med en sådan skade i en periode uden at være klar over det.

 

Løberknæ - runner's knee

Fakta

  • Løberknæ er betegnelsen for en idrætsbelastningskade på ydersiden af knæleddet. Senebladet er her meget stærkt og tykt og herunder ligger en slimsæk mellem den yderste kno af lårbenet og selve senebladet - tractus iliotibialis 
  • Løberknæ giver typisk smerter på ydersiden af knæet. I starten er smerterne diffuse, og det er ofte vanskeligt at angive præcist, hvorfra smerterne kommer. Efter nogen tid bliver smerten skarpere og afgrænset, svarende til de knoglede udspring på ydersiden af knæet 
  • Tilstanden er almindelig for langdistanceløbere og cykelryttere. Det vil være nødvendigt at justere sin sportsaktivitet og fodtøj. I sjældne tilfælde foretager man en operation med spaltning af senebladet

Hvad er løberknæ? 

På ydersiden af låret går der en stor og stærk bindevævshinde fra hoftekammen og ned til øvre/ydre side på underbenet. Dette bindevævsstrøg kaldes  tractus iliotibialis eller iliotibialbåndet. Nederst på ydersiden af lårbenet befinder der sig en slimsæk lige indenunder iliotibialbåndet. Ved langvarig løb, cykling eller gang kan der være meget gnidning mellem iliotibialbåndet og lårbenet. Båndet gnider mod knoglefremspringet på ydersiden af lårbenet, den såkaldte "femurkondyl". Dette kan føre til, at slimsækken blive betændt. En sådan betændelse kaldes tractus iliotibialis - friktionssyndrom eller blot  løberknæ - på engelsk iliotibial band syndrom.

Hvor hyppig er løberknæ?

Løberknæ rammer både motionister og eliteløbere. Løberknæ er især almindelig hos langdistance- og maratonløbere, men tilstanden er heller ikke usædvanlig blandt cyklister.

Tilstanden skyldes som sagt, at iliotibialbåndet gnider mod knoglefremspringet i forbindelse med gentagne bøjninger og strækninger i knæet. En særlig risikofaktor er løb på skråt underlag. Dette øger trækket på iliotibialbåndet, og dermed øges gnidningen også. 

Såkaldt overpronationsstilling i foden øger også gnidning mellem lårben og iliotibialbåndet. Overpronation vil sige, at man løber på indersiden af fodsålen, altså med inderste fodrand længere nede end normalt.

MR-skannings billeder kan vise, at nedre del af iliotibialbåndet bliver fortykket, og at slimsækken er betændt og fyldt med væske.

Hvad er symptomerne?

Man har typisk smerter på ydersiden af knæet. I starten er smerterne diffuse, og det er ofte vanskeligt at angive præcist, hvorfra smerterne kommer. Efter nogen tid bliver smerten skarpere og afgrænset, svarende til de knoglede udspring på ydersiden af knæet. 

Smerterne kommer efter kort tids løb, mens hvile lindrer kortvarigt og forbigående. Smerterne er i reglen mest fremtrædende, når man løber nedad bakke eller på fladt terræn, medens løb opad bakke giver færre smerter. Smerterne sætter tidligere ind, efterhånden som betændelsen øges.

 

Meniskskader i knæet

Fakta

  • I knæet findes to menisker, som er elastiske og faste skiver. Meniskenes funktion er at fordele vægten i knæet, så brusken slides mindre. Meniskerne er også vigtige for, om knæet er stabilt. 
  • Meniskernes kan skades, og det kan give smerter og hævelse. 
  • I mange tilfælde må en skadet menisk behandles ved en kikkertoperation.

Hvad er menisker?

Meniskerne er to bruskskiver som findes i et knæled. De vigtigste funktioner er at fordele vægten, så brusken slides mindre under gang og løb. Lårbensknoerne og skinnebenets flade ledflade i knæet har ikke samme krumning. Meniskerne udfylder mellemrummet mellem de to ledflader, så belastningen under gang og løb kan fordele sig over et større areal. Hvis meniskerne mangler, vil ledfladerne hurtigere slides, således at der kan udvikle sig  slidgigt. Meniskerne er også med til at gøre knæet stabilt.

Hvad er en meniskskade?

Der kan opstå revner på tværs eller langs af menisken. Skader kan opstå i den tynde kant, som ligger mod knæets midte. Et lille stykke af menisken kan så komme i klemme mellem ledfladerne, når knæet bevæges. Andre skader opstår i den tykkere del af menisken. En større del af menisken kan komme i klemme, så knæet ikke kan bevæges normalt (aflåsning). Mange skader er små og kan "hele" af sig selv.

Hvorfor får man meniskskader?

Skader på meniskerne ses især blandt idrætsfolk, og særligt indenfor kontaktidræt som håndbold og fodbold. Meniskskader kan opstå akut eller udvikles gradvis over længere tid.

  • Den akutte skade skyldes som regel et kraftigt vrid i en position med bøjet knæ. 
  • Lang tids slid kan gøre menisken skrøbelig, så der kan opstå en skade ved almindelig dagligdags aktiviteter. 
  • Slitage af meniskerne ses hyppigst hos ældre mennesker, hos overvægtige og hos personer, der gennem mange år har haft erhverv eller idræt med stor belastning af knæene.

Hvad er symptomerne på meniskskade?

Det almindeligste symptom er stærke, oftest stikkende smerter i knæet. Smerten vil som regel komme og gå, og den kan forværres af fysisk belastning. Smerter udløses især ved rotationer i knæet. Det kan derfor være svært at vende sig i sengen. Trappegang kan ligeledes være smertefuldt. Andre typiske symptomer på en meniskskade er aflåsninger, klik, knæsvigt (hvor knæet pludseligt giver efter) og gentagne hævelsestilfælde af knæet.

Efter den akutte skade kan knæet hæve. Det sker oftest inden for det første døgn. Hurtig og voldsom hævelse kan give mistanke om andre og mere alvorlige skader i knæet, som bør undersøges hos læge. Hvis knæet ikke kan bevæges (aflåsning) eller er smertefuldt, er det også vigtigt at blive undersøgt af en læge.

 

Osteochondritis dissecans

Fakta

  • Frit brusk/knogle-legeme i leddene (osteochondritis dissecans) forekommer oftest hos teenagere 
  • Skade eller henfald af ledbrusk og underliggende knogle kan resultere i, at en lille del af knoglevævet eller brusken løsner. Dette frie legeme kan komme i klemme mellem de to ledflader og medføre både smerter og låsninger 
  • Knæet er hyppigst ramt 
  • Hvile og aflastning er hovedbehandlingen. Operation vil kunne blive nødvendigt for at fjerne ledmusen og oprense defekten i ledfladen

Hvad er frit knoglelegeme i knæleddet?

Skade eller henfald af ledbrusk og underliggende knogle kan resultere i, at en lille del af knoglevævet eller brusken løsner. Dette  frie legeme kan komme i klemme mellem de to ledflader og både forårsage smerter og låsninger. Det frie knoglelegeme er oftest placeret i knæleddet, men det kan også opstå i andre led.

I den tidlige fase har man smerter i leddet, som udløses af belastning. Efter en tid kan der opstå låsninger i leddet. Når knæet er angrebet, er de typiske symptomer knæsmerter, låsningsfænomener, hævelse og følelse af, at knæet svigter. Ved sygdom i hofteleddet er hovedsymptomet skarpe, sviende lyskesmerter, som varer i kort tid og som kommer og går. I anklen kan der opstå stærke smerter og låsninger.

Hvor hyppig er frit knoglelegeme i knæleddet?

Knæet er hyppigst ramt (3 af 4 tilfælde). Men frit knoglelegeme kan også opstå i hofteled, ankelled, albueled og led i foden. Tilstanden er hyppigst i 15-20 års alderen. 

Hvorfor får man frit knoglelegeme i knæleddet?

Årsagen er ukendt. Det er muligt, at lidelsen skyldes midlertidig reduceret blodtilførsel til leddet. Låsningerne skyldes frie legemer i leddet, som hindrer bevægelighed. Skade af bruskfladerne i leddet og arvede egenskaber kan være risikofaktorer.

Hvad er symptomerne på frit knoglelegeme i knæleddet?

Aflåsning af led og pludselige smerter ses, når de frie ledmus kommer i klemme mellem ledfladerne.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Aflåsningerne i leddet kan få leddet til at svigte, og det kan blive nødvendigt at behandle.

 

Patellofemoral artrose, slidgigt i leddet mellem patella og lårbenet 

Fakta

  • Leddet mellem knæskallen og lårbenet (patellofemoral-leddet) er en del af hele knæleddet. I nogle tilfælde er der slidgigt i dette led. Dette giver smerter på knæets forside ved belastning og i hvile. Som regel er der også slidgigt i resten af knæet, og behandlingen retter sig efter dette 
  • Hvis man er overvægtig, bør man tabe sig, da dette hjælper på smerterne. Man bør også regulere, hvilke belastninger knæet udsættes for under arbejde og sport.

Hvad er patellofemoral artrose?

Artrose betyder slidgigt (arthron = led på græsk). Patella er navnet på knæskallen, og femur det latinske navn for lårben. Patellofemoral artrose er altså slidgigt i leddet mellem knæskallen og lårbenet. Patellofemoralleddet er en del af hele knæleddet.

Hvor hyppig er patellofemoral artrose?

Slidgigt i knæet forekommer hyppigt. Ved slidgigt i patellofemoralleddet er der for det meste slidgigt i andre dele af knæleddet samtidig. I sjældne tilfælde rammer slidgigten kun leddet mellem knæskal og lårben.

Hvorfor får man patellofemoral artrose?

Patellofemoral artrose skyldes belastning af leddet gennem mange år. Ved gentagne belastninger vil brusken i leddet kunne slides ned, og der dannes små forkalkninger. Det, som en gang var to olieglatte ledflader, som gled mod hinanden, kan udvikles til at blive to ru overflader. Dette giver irritation ved belastning. Isoleret patellofemoral artrose uden slidgigt i resten af knæet ses som regel efter tidligere skader, f.eks. efter ledskred af knæskallen (patellaluksation).

Hvad er symptomerne?

Man har smerter fortil i knæet. Smerterne forværres i de typiske tilfælde, når man går opad eller nedad bakker. Smerterne udløses også, når man sidder med knæet bøjet. Hos mange kan man høre eller mærke gnide/knagelyde i knæet ved bevægelser. I udtalte tilfælde har man hvilesmerter, som kan forstyrre nattesøvnen.

 

Patellofemoralt smertesyndrom

Fakta

  • Smerter på knæets forside optræder hyppigt – især hos yngre kvinder 
  • Ofte er der ikke en god forklaring på smerterne, men det kan hjælpe at ændre på knæets belastning – f.eks. i forbindelse med sport

Hvad er et patellofemoralt smertesyndrom?

Patella betyder knæskal og femur betyder lårben. Syndrom betyder, at tilstanden består af flere symptomer og tegn. Tilstanden er karakteriseret ved smerter i forsiden af knæet og ved knæskallen. Et andet navn på tilstanden er "forreste knæsmerter". I de fleste tilfælde er der ikke noget galt med knæet bedømt ud fra røntgen og andre billedundersøgelser. 

Tilstanden har gennem tiderne haft mange navne – blandt andet chondromalacia patellae. Imidlertid har det vist sig, at der ikke findes forandringer svarende til knæskallen eller vævet omkring, som kan give en forklaring på smerterne.

Hvor hyppig er patellofemoralt smertesyndrom?

Tilstanden er meget almindelig hos idrætsaktive unge mennesker. Faktisk er det den almindeligste idrætsmedicinske knæskade. Den rammer hyppigst piger og yngre kvinder, og specielt lang- og mellemdistanceløbere. Hos motionister, der dyrker jogging, er tilstanden hyppigst i 40-årsalderen.

Hvorfor får man patellofemoralt smertesyndrom?

Knæskallen indgår i en del af den store lårmuskel på forsiden af låret, quadricepsmusklen som strækker knæleddet. De fire muskler i quadriceps fæster sig til overkanten af knæskallen. Fra nedre del af knæskallen går en kraftig patella-senen, som fæster sig fortil på øverste del af skinnebenet. 

Knæskallen danner et led med nederste del af lårbenet, det patellofemorale led. Anlæggelsen af knæskallen er fra naturens side en smart løsning, fordi det fremmer bøjning og strækning af knæleddet. Det giver også mindre slitage, end hvis der kun var en sene, som gled frem og tilbage i furen på nederste del af lårbenet. Som det er nu, glider knæskallen op og ned i denne fure. Brusk beklæder både overfladen af lårbensfuren og bagsiden af knæskallen, så knæskallen glider glat op og ned. 

Overbelastning af leddet mellem knæskallen og lårbenet er sandsynligvis den almindeligste årsag til et patellofemoralt smertesyndrom. I mange tilfælde tyder det på, at der er en svækkelse af den del af quadricepsmusklen, som ligger på indersiden af låret (vastus medialis). En sådan svækkelse kan komme efter, at man f.eks. har haft væske i knæet efter en overbelastning eller mindre skade.

Skade af brusken i det samme led kan også være en årsag. Dette kan være eftervirkninger af direkte stød mod knæskallen, eller en følge af langvarig overbelastning.

Flere andre faktorer kan disponere til udvikling af patellofemoralt smertesyndrom via ændringer i trækretningen for knæskallen, det vil sige at knæskallen trækkes lidt "skævt" op og ned i det patellofemorale led. Der kan være ændret stilling over knæet eller fødderne. 

Overbelastning af quadricepsmusklen synes at være en anden vigtig disponerende faktor. F.eks. overdreven aktivitet, som man ikke er vant til, herunder løb på hårdt underlag, og hvis man bruger skotøj med dårlig stødabsorbtion.  

Hvad er symptomerne på patellofemoralt smertesyndrom?

Hovedsymptomet er smerter i knæet. Smerten sidder på bagsiden, rundt om eller under knæskallen. Smerten er typisk "dump" og værkende, men nogle gange akut og stærk. 

Smerten forværres ved gang eller løb ned ad bakker eller ned ad trapper. Også gang op ad trapper kan give smerter. Når man sidder på hug, øges smerterne, og det er ofte smertefuldt at rejse sig, efter at have siddet med bøjede knæ. Som regel mærkes mindre smerter ved nogen aktivitet. 

Smerterne kan i mange tilfælde udløses af lange bil-/busture, hvor man sidder helt i ro med knæene bøjet. Fornemmelse af at knæet kan svigte er også almindeligt.

Tilstanden kan i starten ramme det ene knæ, men efterhånden rammes begge knæ.

 

Popliteustendinopati

Fakta

  • Politeus tendinopati skyldes en overbelastning af den lille muskel, der sidder bag knæleddet og som sikrer at knæet låses, når man står op 
  • Symptomerne er typisk smerter på ydersiden af knæet under aktivitet 
  • Idrætsudøvere som udsætter muskelfæstet for gentagne belastninger, især langdistanceløbere, cyklister og skiløbere kan få denne overbelastning

Hvad er popliteustendinopati? 

Popliteusmusklen har sit udspring nederst på ydersiden af lårbenet. Den går på tværs bag om knæleddet og fæster øverst på skinnebenet (se tegning). Musklen sikrer, at knæet låses i indadrotation, når man skal stå op. På den måde kan man opretholde balancen uden større muskelanstrengelse. Senefæstet, der hvor musklen starter, kan blive betændt eller irriteret som følge af overbelastning. Da kaldes tilstanden popliteustendinopati. Tendon betyder sene og endelsen -pati betyder, "at noget er galt".

Hvor hyppig er popliteustendinopati?

Tilstanden er ikke hyppigt forekommende.

Hvorfor får man popliteustendinopati?

En væsentlig årsag er overbelastning i forbindelse med, at man dyrker sport. 

Hvad er symptomerne på popliteustendinopati?

Man har typisk smerter på ydersiden af knæet under aktivitet. Nogen kan få smerter, hvis man trykker på knæets yderside. Tilstanden ses hyppigst hos idrætsudøvere som udsætter muskelfæstet for gentagne belastninger, især langdistanceløbere, cyklister og skiløbere.

 

Schlatters sygdom 

Fakta

  • Schlatters sygdom (Osgood-Schlatters sygdom) er en betændelse i fæstet for den store lårmuskel, hvor denne fæster på skinnebenet lige neden for knæskallen 
  • Typiske symptomer er smerte i øvre del af skinnebenet i forbindelse med aktivitet og ofte hævelse 
  • Tilstanden ses hos unge i alderen 11-14 år, som er fysisk aktive 
  • Det vil ofte være nødvendigt med aflastning i en periode

Hvad er Schlatters sygdom? 

Schlatters sygdom (Osgood-Schlatters sygdom) er en betændelse i fæstet for den store lårmuskel, hvor denne fæster på skinnebenet lige neden for knæskallen. Typiske symptomer er smerte i øvre del af skinnebenet i forbindelse med aktivitet. 

Hvor hyppig er Schlatters sygdom?

Tilstanden forekommer kun hos børn og unge, hyppigst i alderen 11-14 år, og oftest hos idrætsaktive. Drenge rammes 3 gange hyppigere end piger, men forekomsten blandt piger øges i takt med pigers øgede deltagelse i sport.

Hvorfor får man Schlatters sygdom?

Tilstanden skyldes gentagne træk og belastning af den store lårmuskels sene, hvor den fæster sig til skinnebenet. Smerterne øges ved aktiviteter, som medfører aktiv brug af denne lårmuskel (musculus quadriceps femoris). Disse aktiviteter er hop, løb, knælen, strækning af knæet mod modstand, og når knæet holdes bøjet i længere tid, som i bus, tog eller fly. Direkte tryk mod området er smertefuldt.

Hvad er symptomerne på Schlatters sygdom?

Smerter ved belastning og hævelse neden for knæskallen, hvor knæskalsenen hæfter på skinnebenet.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Vedvarende smerter kræver aflastning i perioder.

 

Sideledbåndskade på indersiden af knæet

Fakta

  • Det kraftige ledbånd på indersiden af knæet kan gå i stykker i forbindelse med en stor belastning eller et vrid af knæet. 
  • Skaden heler som regel af sig selv, men knæet og ledbåndet skal beskyttes imens. Hvis skaden er alvorlig, sker det med en bandage, som man skal bruge i 6 uger. 
  • Hvis der ikke er sket andre skader i knæet ved samme ulykke, vil man kunne bruge sit knæ normalt igen efter 2-3 måneder og til sport efter 3-6 måneder.

Hvad er en medial ligamentskade?

På hver side af knæleddet er der to stærke ledbånd. De stabiliserer knæleddet. Det er stærke bindevævsbånd, som går mellem lårben og underben. Det ydre sideledbånd kaldes på fagsprog det laterale kollateralligament. Det indre sidebånd kaldes det mediale kollaterale ligament.  Sideledbåndet på indersidenaf knæet forhindrer især, at knæet vinkles for meget indad.

En sideledbåndskade på indersiden af knæet ses særlig ved idræt. I de fleste tilfælde er det en isoleret skade af sideledbåndet. Skaden kan dog også forekomme samtidig med andre skader i knæet, f.eks. menisk- og korsbåndskade. Sideledbåndskader på indersiden af knæet udgør ca. 40 % af alle alvorlige knæskader, og er den hyppigste knæskade. 

Læs om skader på  det ydre sideledbånd.

Hvordan opstår skaden?

Skaden opstår oftest ved, at nogen falder over knæet, mens det er let bøjet. Knæet presses indad, og der opstår et kraftig stræk på sidebåndet på indersiden af leddet. I mange tilfælde sker der samtidig en forvridning i knæet. Den skade som opstår, er ofte isoleret og begrænset til dele af udspringene eller fæster for de mediale sideledbånd.

Hvad er symptomerne på en sådan skade?

Symptomerne er som regel stærke smerter på indersiden af knæet. Man får normalt også en øm hævelse i samme område. Graden af symptomerne afhænger af, hvor alvorlig skaden er. Dog er det sådan, at en total afrivning af sidebåndet kan give færre smerter end en delvis overrivning. Skaden er naturligvis mest alvorlig, når sidebåndet er revet helt over. Andre, med lettere symptomer, kan have forstrukket ledbåndet, hvor kun dele af båndet er ødelagt. I begge tilfælde vil man mærke, at knæet er mindre stabilt, end det var før skaden.

 

Sideledbåndskade på ydersiden af knæet

Fakta

  • Ledbåndet på knæets yderside kan briste, hvis det udsættes for en stor akut belastning. Det sker typisk i forbindelse med sport under et fald eller ved en tackling
  • Mindre forstrækninger kan behandles med bandage og træning. Hvis lægen kan mærke løshed ved sin undersøgelse, er der stor risiko for en alvorlig skade, som skal behandles med en operation

Hvad er en lateral ligamentsskade?

Knæleddet har mange ledbånd (ligamenter), som støtter og giver knæet stabilitet. På begge sider af knæet er der stærke ledbånd, som sikrer knæet mod sidebevægelser. Dette er sideledbåndene eller kollateral ligamenterne, som de hedder på fagsprog. De forbinder lårbenet og underbenet. Ledbåndet på ydersiden af knæet (lateralt) skal hindre, at underbenet vinkles for meget indad. Idrætsaktiviteter, hvor underbenet bliver presset kraftigt indad i forhold til knæet, giver ofte alvorligere skader end  skader på sideledbåndet på indersiden af knæleddet.

Hvordan opstår skaden?

Ved tryk mod indersiden af et let bøjet knæled kommer der stræk på sideledbåndet på udsiden af knæet. Ved samtidig rotation kan både sideledbånd, flere sener, knækapsel, menisk og korsbånd rives over. Skaden kan også opstå ved en kraftig overstrækning af knæet.

Hvad er symptomerne på skaden?

Umiddelbart efter skaden er der stærke smerter i knæet. Ofte har man mindre smerter ved fuldstændig overrivning af ledbåndet end ved delvis overrivning. Man vil desuden mærke en øm hævelse på udsiden af knæet. Hvis sideledbåndet er bristet, vil knæet være løst. I disse tilfælde vil der ofte være sket andre alvorlige skader inde i knæet.

 

Sinding Larsens sygdom

Fakta

  • Sinding Larsens sygdom er en betændelsestilstand i den nederste del af knæskallen, hvor senen fra den store lårmuskel hæfter 
  • Tilstanden ses hos piger og drenge i alderen 9-11 år, men kan også komme senere 
  • Smerter ved belastning er typisk, og der kan være let hævelse

Hvad er Sinding-Larsens sygdom?

Den store knæstrækkemuskel (quadriceps) på forsiden af låret er fæstet til knæskallen (patella) ved hjælp af en stærk sene. Denne sene fortsætter nedenfor knæskallen og fæster sig på et knoglefremspring øverst på skinnebenet. 

Sinding-Larsens sygdom er en betændelsestilstand i senefæstet på knæskallens nederste kant. Den skyldes træk fra lårmusklen. Tilstanden rammer børn og unge i vækst. Når man vokser, bliver musklen ofte "for stærk" for senefæstet, så der kommer små afrivninger og betændelse i vækstzonen i knoglen. 

Betændelsen medfører, at brusken bliver stimuleret til at vokse, så der kan danne sig en udbuling, hvor betændelsen er. Skademekanismen er den samme som ved  Schlatters sygdom, hvor problemet med smerter er ved fæstet på skinnebenet.

Hvor hyppig er Sinding-Larsens sygdom?

Tilstanden er relativt almindelig hos børn i vækst. Aldersgrupperne er som regel drenge i 10-11 års alderen eller piger i 9-10 års alderen. Dette vil sige, at symptomerne oftest kommer 1-2 år tidligere, end hvad der er almindeligt for Schlatters sygdom. Dog kan børn helt op til 14-årsalderen få tilstanden.

Hvorfor får man Sinding-Larsens sygdom?

Årsagen til tilstanden er små skader i det område, hvor senen fæster sig til knæskal-området. Kraftige træk i eller stød mod senen fører til små afrivninger af senefibre og udvikling af betændelse i senen og knoglefæstet. Betændelsen efterfølges af små forkalkninger i området.

Hvad er symptomerne?

Mest almindelig er smerter og ømhed i den nederste kant af knæskallen. Smerterne udløses af fysisk træning og er oftest mest generende i timerne efter en fysisk belastning. Efter hvile aftager eller forsvinder smerterne helt. Smerterne kan også udløses ved, at barnet støder knæet, eller ved at det ligger på knæ.

Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorie og almindelig lægeundersøgelse af knæet. Der er normalt ikke behov for at tage røntgenbilleder eller andre undersøgelser for at bekræfte diagnosen, men røntgen kan vise typiske forandringer.

 

Slidgigt i knæet (knæartrose)

Fakta

  • Slidgigt i knæet er en tilstand med langsomt tiltagende forandringer i brusken, knoglen og de øvrige strukturer i knæet
  • Slidgigt giver som regel smerter og eventuelt nedsat bevægelighed. Senere kan der opstå synlige forandringer med hævelse og ændring af knæets form Især i starten er smerterne meget varierende med "gode" og "dårlige" perioder
  • Med vægttab og fysisk træning har man selv stor indflydelse på, hvor hurtigt tilstanden skrider frem

Hvad er slidgigt i knæet?

Knæleddet udgøres af lårbenets og skinnebenets og knæskallens ledflader. Knoglevævet er beklædt med brusk. Det gør, at ledfladerne glider mod hinanden med mindst mulig modstand. Derudover har knæleddet to bruskskiver ( meniskerne), som beskytter brusken i leddet. Slidgigt (artrose) i knæleddet er slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og de øvrige strukturer i leddet. 

Hovedsymptomet er smerter i knæet, som forværres ved aktivitet. Stivhed i knæleddet er ofte generende. Den kommer, efter at du har siddet længere tid, eller efter langvarigt gående eller stående arbejde. Hos nogle udvikles efterhånden smerter i hvile. I værste fald har man også smerter om natten og derfor svært ved at sove. Der kan opstå en pludselig forværring af tilstanden, ved at et bruskstykke fra ledfladen løsner sig og kommer i klemme mellem ledfladerne.

Hvor hyppig er slidgigt i knæet?

Mere end 6 % af befolkningen har slidgigt i knæleddene. Tilstanden er dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd og hyppigheden tiltager med alderen. 45 % af befolkningen over 80 år lider af slidgigt i knæene. Man regner med, at forekomsten af slidgigt i knæene vil tiltage. Det skyldes dels, at vi lever længere, men også fordi stadig flere bliver overvægtige.

Hvorfor får man slidgigt i knæet?

Slidgigt er en såkaldt degenerativ tilstand i led, hvor især ledbrusken ødelægges. Ledfladerne, som glider mod hinanden, bliver ujævne. Det medfører smerter og efterhånden stivhed i knæleddet. Den stadige irritation fører til, at der kan dannes forkalkninger i leddet.

Forskellige risikofaktorer bidrager til denne slidtageudvikling:

  • Overvægt øger risikoen for at få slidgigt med 2-3 gange sammenlignet med normalvægtige 
  • Tidligere brud som har gjort ledfladerne ujævne 
  • Sygdom som påvirker ledbrusken, f.eks. leddegigt 
  • Tidligere knæskader, f.eks. meniskskade 
  • Udtalt kalveknæ eller hjulben 
  • Arbejde med mange dybe knæbøjninger

Hvad er symptomerne på slidgigt i knæet?

Det vigtigste symptom er smerter. Senere kommer der stivhedsfornemmelse, strækkemangel og synlige forandringer med hævelse og ændring af knæets form. Smerterne er i starten varierende med gode og dårlige perioder. Efterhånden vil man få hvilesmerter, der kan forstyrre nattesøvnen. "Smertetriaden" er en typisk måde at have ondt på: Smerterne er værst lige efter, at man begynder fysisk aktivitet. De bliver mindre efter nogen tids aktivitet, og forværres igen ved langvarig eller kraftig aktivitet.

Overbelastning af knæets store strækkesene, Springerknæ

Fakta

  • Et springerknæ skyldes, at knæets store strækkesene, quadricepssenen, er overbelastet. Symptomerne kommer ved senetilhæftningen til knæskallens nederste del eller til dens øverste kant 
  • Når senen overbelastes, kommer der små revner i senen og en øget mængde væske i senen 
  • Symptomerne er smerter, når du går eller løber. 
  • Du kan behandle skaden med pause fra spring og løb, så længe disse udløser smerter

Hvad er et springerknæ ?

Det er en skade, hvor senen bliver fortykket. Der er små bristninger i senevævet. 

Hvor hyppig er lidelsen?

Den er meget almindelig i praksis. Man ser den dagligt i en sportsklinik. 

Hvorfor får man et springerknæ?

Årsagen er, at knæets strækkesene er blevet overbelastet på det sted, hvor senen hæfter til knæskallen. Skaden kommer ved at træne for meget og ved mange kraftige afsæt f.eks. ved pludselige skift af løberetning under boldspil. 

Hvad er symptomerne?

Symptomerne er smerter ved gang og løb. Der er smerter ved hugsiddende stilling, ved gang opad trapper og ved hop. I begyndesen svinder smerterne, når benet holdes i ro. Hvis man har smerter i hvile, er det tegn på alvorligere skade i senen. 

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Vedvarende smerter eller hævelse bør lede til yderligere udredning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

jeg har smerter i:


Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00
Facebook

Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00

Kiropraktorvagten:
Ved akut behov for kiropraktorhjælp i weekenden og helligdage henvises til kiropraktor vagten på telefon 33 33 00 50 mellem kl. 08.00 og 16.00.

Om Kiropraktorerne

Toftegårds Alle 7, 1.th, 2500 Valby
Telefon: 36440133
Fax: 36440121
E-mail: info@kir.dk

Klinikken er beliggende tæt ved Valby Station, så der er nem adgang via s-tog eller bus. Hvis du ankommer med bil, kan der parkeres foran klinikken eller i gården bag klinikken med indgang fra Valby Langgade. Der er elevator i ejendommen og handicap venlige forhold.