RING OP KLIK HER

Myoser/muskelspændinger i nakke og ryg

Fakta

  • Man bruger ofte betegnelser som triggerpunkter, myoser eller muskelinfiltrationer, hvis man har muskelsmerter og samtidig ømhed i et lille eller relativt afgrænset område. Det kan eksempelvis være i skulder, nakke eller underarm.
  • Disse triggerpunkter kan dog også udstråle langt væk, som ud i arme og ben samt hoved.

Symptomer:

Muskelspændinger / myoser /triggerpunkter føles ofte som en dyb, murrende smerte/ømhed, der kan være svær at lokalisere præcist. Smerterne fra disse triggerpunkter kan trække op i nakken, ud langs skulderen, ned til skulderbladet eller ud i armene, dybt ind i lænden, ud i maven og ud i hofte og ben. I mange tilfælde opleves desuden spændingshovedpine. Der opleves ofte stivhed/nedsat bevægelighed i nakke, ryg, skuldre og hofter.

Smerterne forværres ofte ved gentagelse af en bestemt aktivitet (f.eks. computerarbejde med mus, statisk eller gentaget arbejde med arm, skulder, ryg eller nakke i en bestemt stilling), ved at forblive i samme stilling o. lign. Der findes typisk lindring ved aflastning eller let, fysisk aktivitet, træning osv. Varme kan ofte lindre smerterne midlertidigt.

Årsager

Spændinger / myoser kan i de fleste tilfælde tilskrives at kroppen reagerer på en uhensigtsmæssig påvirkning, hvorved musklerne spænder op for at begrænse denne påvirkning. Således er der ofte en underliggende årsag til muskelspændinger, som bør fjernes for at opnå symptomfrihed. Visse sygdomstilstande i f.eks. muskelvæv eller nervesystem kan dog også give smerter i muskulaturen.

Hyppige årsager til muskelspændinger / myoser i skulder, skulderåg, nakke og arm er f.eks.:

  • Langvarigt eller dagligt stillesiddende arbejde/manglende fysisk aktivitet
  • Gentagne, monotone bevægelser i skulder, arm eller nakke/ryg
  • Underliggende problematik i ryggens eller nakkens led – slidproblematikker, gigtsygdomme m.m.
  • Traume, piskesmæld osv.
  • Idrætsaktiviteter og sport

Sekundære muskelsmerter

Sekundære smerter er smerter, der skyldes en anden sygdom. Der er forskellige former for sekundære smerter:

  • Ændret belastningsmønster: Hvis man har led-, knogle- eller senelidelser eller sygdomme i muskler og nervesystemet ændres belastningen af musklerne som følge af sygdommen. Dette kan medføre smerter fra muskler eller overbelastning af senerne. Man vil eksempelvis ofte halte, hvis man har slidgigt i knæet, eller er lam i det ene ben efter en hjerneblødning. Dette kan igen medføre overbelastning og smerter fra den modsatte hofte. Rygskævhed kan tilsvarende overbelaste musklerne.

  • Meddelt smerte: Muskelsmerter kan vise sig som såkaldt meddelt smerte. Muskelsmerterne kan opstå, hvis man har sygdomme i de indre organer såsom hjerte, galdeveje eller urinveje. For eksempel har man ofte smerter i venstre skulder ved blodprop i hjertet. Ved galdestensanfald har man ofte smerter i højre skulder. Meddelt smerte skyldes formentligt fysiologiske processer i rygmarven. Der er dog endnu ikke lavet videnskabelige undersøgelser, der viser grunden til meddelt smerte. Meddelt smerte kan ikke bekræftes ved scanninger eller andre undersøgelser. Sygdomme i led eller diskus mellem hvirvlerne kan også medføre meddelte muskelsmerter.

  • Nervetryk og andre nervesygdomme: Muskelsmerter kan skyldes tryk på eller irritation af nerverne til musklerne. Dette ses især ved diskusprolaps eller ved slidgigt i nakke eller lænderyg.

  • Medicinske sygdomme: Infektioner, sukkersyge, kræft, stofskiftesygdomme, D-vitaminmangel, muskelgigt, Sjögrens sygdom og leddegigt kan alle give muskelsmerter.

  • Psykiske lidelser: Depression kan medføre muskelsmerter som følge af ændringer i nervesystemet og opfattelsen af smerte.

  • Arvæv i musklen: Ved gentagne fibersprængninger ses ofte arvæv i musklerne. Dette kan give muskelsmerter i forbindelse med sportsaktivitet.

  • Øget tryk i musklen: Nogle sportsfolk udvikler muskelsmerter i forbindelse med sportsaktiviteter. Dette kan skyldes, at muskelhinden er blevet så stram, at trykket i musklen stiger således, at der ikke kommer nok blod til musklen. Denne tilstand kalder man kronisk kompartment syndrom.

jeg har smerter i:


Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00
Facebook

Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00

Kiropraktorvagten:
Ved akut behov for kiropraktorhjælp i weekenden og helligdage henvises til kiropraktor vagten på telefon 33 33 00 50 mellem kl. 08.00 og 16.00.

Om Kiropraktorerne

Toftegårds Alle 7, 1.th, 2500 Valby
Telefon: 36440133
Fax: 36440121
E-mail: info@kir.dk

Klinikken er beliggende tæt ved Valby Station, så der er nem adgang via s-tog eller bus. Hvis du ankommer med bil, kan der parkeres foran klinikken eller i gården bag klinikken med indgang fra Valby Langgade. Der er elevator i ejendommen og handicap venlige forhold.