RING OP KLIK HER

Nakkesmerter/hold i nakken

Fakta

  • Nakkesmerter er hyppigt forekommende. I de fleste tilfælde svinder smerterne helt uden mén
  • Der kan være tale om nakkemyoser eller nakkehold med smerter og stivhed
  • Aldersrelaterede forandringer kan medføre forsnævringer omkring nerverødder, eller man kan udvikle en regelret diskusprolaps med føleforstyrrelser og styringsbesvær af den ene arm
  • Hvis man har vedvarende gener fra nakken, bør man udredes for andre mere sjældne årsager som f.eks. gigtlidelser, whiplash eller ledskred

Smertemekanismer

  • Nakken består af 7 halshvirvler med mellemliggende skiver (discus). Der er mange små led mellem disse hvirvler, og der er også mange ledbånd, muskler og sener. Der er desuden mange også mange nervetråde i dette område. Alle disse strukturer kan ved skader eller sygdomme føre til smerter
  • Smerter og stivhed i nakken er meget almindeligt. Det kan dog ofte være uklart, hvad der egentlig er årsagen. I mange tilfælde er der flere enkeltfaktorer som virker sammen
  • Smerterne stråler ofte fra nakken til hoved, skulder og arm
  • Mekaniske belastninger og spændingstilstande i muskler er hyppige årsager

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Stramme og ømme nakkemuskler
    • Er den hyppigste årsag og skyldes gerne arbejdsbelastning, stress eller psykisk/social belastning eller synsproblemer
    • Tilstanden kendetegnes ved uklare, brændende smerter. Smerterne sidder i begge sider af nakken og skuldrene, ofte ledsaget af diffus hovedpine
  • Manglende bevægelighed i et eller flere af nakkens led
    • Er også almindeligt og kan skyldes slid i halshvirvelsøjlen eller et forbigående nakkehold
    • Tilstanden kendetegnes ved diffuse, brændende smerter. Smerterne sidder oftest i begge sider af nakken og skuldrene, ofte ledsaget af diffus hovedpine
    • Smerten stråler ofte mere ud til den ene side end den anden, og der er nedsat bevægelighed af nakken
  • Nakkehovedpine (cervikogen hovedpine)
    • Årsagen er nedsat bevægelighed i et eller flere af leddene mellem halshvirvlerne
    • Typisk giver tilstanden ensidig nakkehovedpine uden sideskifte af smerten. Smerten stråler fra nakken frem over hovedet til tindingen og panden. Man har ofte smerter i samme sides skulder og arm
  • Discusprolaps mellem halshvirvlerne
    • Årsagen er en prolaps af mellemskiven (discus) som trykker på nerverødderne, der udgår fra rygmarven. Det er en forholdsvis almindelig tilstand fra 45 års alderen, hyppigst i aldersgruppen 40-60 år
    • Symptomerne kan opstå akut eller langsomt med gradvist indsættende symptomer. Kan give udstrålende smerter, følelsesløshed og prikken ud i hænderne
  • Slidgigt i nakkehvirvlerne (cervical spondylose)
    • Årsag er slidforandringer (spondylose) i halshvirvlerne. Tilstanden er hyppig hos ældre mennesker
    • Tilstanden giver nakkestivhed og nedsat aktiv og passiv bevægelighed ved alle nakkebevægelser. Giver i sig selv ingen eller kun moderate gener i form af "dumpe" smerter i nakken med udstråling til skuldrene og øvre del af armene
  • Piskesmæld (whiplash)
    • Årsagen er som regel påkørsel bagfra eller bilsammenstød
    • Symptomerne er akutte. De første 1-3 døgn har 3-5% af alle, som udsættes for piskesmæld moderat stivhed og smerter i nakken samt hovedpine. Et mindretal af disse (under 10 %) får mere langvarige smerter og stivhed med større eller mindre påvirkning af funktionsniveauet
  • Fibromyalgi
    • Hyppigst hos kvinder
    • Er en generel muskellidelse, men kan i nogle tilfælde give smerter fra nakken

Sjældnere årsager

  • Leddegigt
    • Rammer 1-2 % af befolkningen, hyppigst blandt kvinder. Opstår som regel i flere led, hos nogle er nakkegener fremtrædende
    • Kronisk, tilbagevendende betændelsessygdom som særligt angriber små led i hænder og fødder
    • Starter oftest snigende i leddene i fingre og tæer. Leddegigt kan med tiden også angribe større led, er som regel symmetrisk
  • Bechterews sygdom
    • Årsagen er en betændelsessygdom som særlig rammer rygsøjlen, men betændelser kan også forekomme i andre led
    • Tilstanden opstår normalt mellem 18-40 års alderen. Starter i reglen med rygsmerter som kommer gradvist og snigende, giver vedvarende ryggener i mere end 3 måneder. Typisk er morgenstivhed og bedring ved aktivitet
  • Reumatisk bindevævssygdom (polymyalgia reumatika)
    • En ikke helt usædvanlig muskelsygdom som forekommer hos personer over 50 år
    • De mest typiske symptomer er muskulære gener fra hofte- og skuldermuskulatur med nedsat bevægelighed. Nogle kan blive påfaldende mentalt forandrede, træge, med ringe udholdenhed og med koncentrationsbesvær. Kortison giver bedring i tilstanden i løbet af timer

jeg har smerter i:


Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00
Facebook

Bestil Tid

For tidsbestilling kontakt os venligst på: +45 36440133

Åbningstider:

Man-Torsdag: kl. 07.30-17.00
Fredag: kl. 7:30 – 16:00

Kiropraktorvagten:
Ved akut behov for kiropraktorhjælp i weekenden og helligdage henvises til kiropraktor vagten på telefon 33 33 00 50 mellem kl. 08.00 og 16.00.

Om Kiropraktorerne

Toftegårds Alle 7, 1.th, 2500 Valby
Telefon: 36440133
Fax: 36440121
E-mail: info@kir.dk

Klinikken er beliggende tæt ved Valby Station, så der er nem adgang via s-tog eller bus. Hvis du ankommer med bil, kan der parkeres foran klinikken eller i gården bag klinikken med indgang fra Valby Langgade. Der er elevator i ejendommen og handicap venlige forhold.